Er du vores nye kollega?
Vi søger en struktureret, detaljeorienteret medarbejder, der trives med rutineprægede opgaver. Måske er det dig?
Total Gravering har travlt, og vi har brug for en teknisk produktionsgrafiker, som kan hjælpe vores team på 10 ansatte med at nå vores mange deadlines.
En stor del af dine opgaver vil involvere klargøring af filer til gravering, skilteproduktion og print, så det er vigtigt, at du er detaljeorienteret og leverer præcise produkter hver gang.
Der er ikke tale om et kreativt grafikerjob, men et job, hvor det er vigtigt, at du har sans for detaljen,
også når det går stærkt. Af og til, vil der dog også blive brug for dit kreative snilde. Det er blandt andet i forbindelse med opsætning af salgsmateriale, virksomhedspræsentationer og designoplæg til vores kunder.
Dette vil både være digitalt og til trýk.
Du skal forvente, at din typiske arbejdsdag vil veksle mellem grafisk arbejde og produktionsarbejde.
Vi forventer, at du:
- Er hjemmevant i Illustrator, InDesign og CorelDraw
- Har erfaring med script-baseret automation af filer
- Har arbejdet med RIP-processer
- Kan arbejde i Office-pakken, særligt Excel
Det er et stort plus, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed
- Kan lave mindre videoproduktioner
- Har teknisk flair
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling i en driftig virksomhed
- En alsidig arbejdsdag med opgaver for spændende kunder
- Oplæring i produktionsmaskinernes programmer og funktioner
- Frokostordning
- Løn efter kvalifikationer
Du er dygtig, arbejdssom og trives i et miljø med mange opgaver og tætte deadlines.
Du sætter pris på faste rammer i dit arbejdsliv, og du er god til at administrere dine opgaver.
Det er vigtigt, at du hurtigt bliver selvkørende, men samtidig ikke er bange for at spørge dine søde og kompetente kollegaer til råds. Hos Total Gravering løfter vi i flok, og er altid klar til at hjælpe hinanden.
Er du interesseret, så send din ansøgning samt CV til atj@tg-tag.com.
Husk at skrive ”Produktionsgrafiker” i emnefeltet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Anders Thode Jensen på 2155 5677.
Du kan læse mere om os på www.totalgravering.dk og www.tg-tag.com. Vi ser frem til at høre fra dig.